De sidste sekunder inden det går løs!

Når jeg tænker tilbage på de efterhånden mange konkurrencer og koncerter, jeg har gennemført sammen med garden, er der en ting jeg altid tænker på. Det er det øjeblik ude i opvarmningslokalet før en koncert eller pladsen lige udenfor opvisningsrummet. Der er en helt speciel stemning i sådan et rum, som jeg ikke kan beskrive bedre end en blanding af et hjerteanfald og 10.000 sommerfugle i maven.

Alle gør hver deres lille ting. Man gennemlæser noderne en sidste gang, mens man ihærdigt luftspiller på sit instrument. Man gennemgår hele tattooet tone for tone, skridt for skridt. Alt tænkes igennem en sidste gang – altså bare lige 800 sidste gange, for det er som om, at man selv bevæger sig hurtigere end tiden. Og alt dette mens der er 20 andre, der gør præcis det samme lige ved siden af en selv.

Alle smiler og ønsker hinanden held og lykke, og det spreder god stemning. Og det man allerhelst vil, er egentlig at skrige: ”Nej, jeg vil ikke, jeg kan ikke, jeg tør ikke!”, men ligesom man skal til at gøre det, får man øjenkontakt med en af de andre, og man ved, at alle tænker det samme, så man blinker og sender et kækt smil.

Det er nok en af de vildeste oplevelser, man får som garder, og det er den stemning, der gør, at alle lige yder de 60 % mere, end man egentlig kan. For det er her, at adrenalinen begynder at sparke ind på vej mod scenen eller pladsen. Det er her, at man bliver rigtig nervøs og begynder at svede helt vildt. ”Går jeg nu rigtigt, er jeg ved at tabe noget, har jeg husket mit mundstykke?”. Det er sådanne tanker, der strømmer gennem hovedet.

Når man så endelig har spillet koncerten eller gået tattooet, så bliver alle ens følelser forløst, og de 10.000 sommerfugle i maven vælter ud over alt, og det er her at nogle begynder at græde – græde af bare glæde og forløsning. Det er her, at alle de lange seje kampe, man har haft med instruktører, sit instrument og sig selv bliver ligegyldige, og man har allermest løst til at gå derop og spille endnu en gang. Det er det, jeg forbinder med konkurrencens rus, og det er det, der gør det fedt at gå til og arbejde hen imod konkurrencer i DHG. Det er derfor, at jeg elsker at være til konkurrence med DHG.