Danehofgarden

Musikundervisning og underholdning i Nyborg

  • Facebook
  • Instagram
  • Twitter
  • YouTube
  • Forside
  • Book os
    • Hele garden
    • Tambourkorpset
    • Harmoniorkesteret
    • DHG Drumcorps
    • Morgenmusik
    • Fanfarekorps
  • Bliv medlem
    • Medlemspriser
    • Instrumenterne
    • FAQ
    • Tilmeld dig her
  • Ledelsen
  • Venner
  • Nyheder
    • Garderen fortæller
  • Kontakt

Danehofgarden og Søværnets Tamburkorps i fælles koncert

7. november 2018 af René Lund Nielsen Skriv kommentar

Søndag den 18. november kan man på Bastionen opleve en fælles koncert med den danske flådes orkester. Danehofgarden, der netop er hjemvendt fra en rejse til Paris, hviler ikke på laurbærrene, og afholder som en forberedelse til sommerens DM en fælles koncert med det professionelle tamburkorps fra Søværnet.

 

Søværnets Tamburkorps inspirerer

Søværnets Tamburkorps er den Danske flådes orkester. I dag består korpset af 21 musikere, der er fastansat på kontrakt. Hverdagen bruges på den gamle Flådestation Holmen i hjertet af København, hvor indøvelsen af musik, sang, march og tattoo foregår. Korpset består af messing- og slagtøjsinstrumenter og normalt en enkelt piccolofløjte samt kornetter, flygelhorn, althorn, baryton, euphonium og tuba. Slagtøjet spiller på marchtrommer, bækkener og stortromme, men til koncerter som denne, også på en bred vifte af andre slagtøjsinstrumenter. Repertoiret er som oftest marcher og danske sange, men korpset byder også på meget andet, som f.eks. klassisk- og popmusik.

Indøvelsen af musikken forestås af Musikdirigent Dennis Andersen.

Søværnets Tamburkorps

Danehofgarden forbereder DM

Danehofgarden består af ca. 90 drenge og piger i alderen 7-25 år – unge hobbyister, som elsker musik og socialt samvær. Samtidig har de ambitioner, og en del gardere fortsætter i den musikalske verden – ofte som professionelle musikere. De fleste Nyborgensere kender Danehofgarden fra gadebilledet, hvor der ofte spilles marcher, men Danehofgarden er også kendt fra offentlige og private arrangementer og koncerter, hvor der spilles klassisk- og popmusik. Senest har Danehofgarden været i Paris, hvor der blev spillet i Disneyland, foran Kirken Sacré-Coeur samt i Luxembourg-haverne for parlamentet.

Danehofgarden har gennem de seneste år opnået stor succes ved konkurrencer i både ind- og udland. Ved DM 2017 blev det til en samlet placering som Danmarks 6. bedste garde. Til juni tager garden igen afsted til DM i Vejen, og forberedelserne er i fuld gang. Blandt andet derfor er denne koncert kommet på benene, så diverse numre og konstellationer kan prøves af foran publikum. Desuden kan de unge gardere lære en hel del af det mere rutinerede tamburkorps fra Søværnet.

Indøvelsen af musikken forestås af dirigenterne Benjamin Hingebjerg og Mads Lunde.

Danehofgarden i Kina

 

Detaljer om koncerten:

Tid og sted: 18. november 2018 kl. 14:30 på Bastionen, Nyborg

Entre 25 kr.

Billetsalg i døren fra kl. 13.30.

 

Bastionen’s kalender

Danehofgarden på Facebook

 

For yderligere information kontakt: Maria Gamarra, maria@danehofgarden.dk, 30260308

 

 

 

Skrevet i: Nyheder

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld vores nyhedsbrev

Nye indlæg

  • Åbent Hus i Danehofgarden
  • Danehofgarden og Søværnets Tamburkorps i fælles koncert
  • Danehofgarden rejser til Paris
  • Åbent Hus for nye medlemmer
  • Cykelsponsorløb 2018 veloverstået

Bliv medlem af Danehofgarden

Har du lyst til at spille en masse forskellig musik, få nye venner, komme på rejser og få en masse oplevelser? Så er Danehofgarden helt sikkert noget for dig. Danehofgarden er en forening i Nyborg på Østfyn for børn og unge. Vi optager medlemmer fra 7 år og op til 18 år, men er du først meldt … Læs mere...

Danehofgarden

Presse billeder

Her har vi samlet en række billeder, som frit kan benyttes hvis du omtaler Danehofgarden.

Læs mere »

Log ind på Inside

Her kan medlemmer, lærere og forældre logge ind og finde information der er vigtigt for medlemmerne.

Log ind »

Kontakt os

Vil du i kontakt med Danehofgarden, så kan du se vores adresse og kontaktinformation her.

Læs mere »

Nyhedsbrev

Copyright © 2019 · Danehofgarden · Provst Hjortsvej 9B · 5800 Nyborg · info@danehofgarden.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Acceptér Læs mere