Har du et ønske om at lære at spille musik, er du vild med Danehofgardens flotte uniformer og vil du gerne have en masse nye venner, så er Danehofgarden lige noget for dig!
Danehofgarden holder nemlig åbent hus søndag d. 10. marts, hvor man kan prøve at være ”Garder for en dag”. Det indebærer selvfølgelig, at man kan få lov til at prøve de forskellige instrumenter, men derudover har man også muligheden for at prøve gardens flotte uniform. Der vil også være en prøvetime i eksercits, hvor man lærer at marchere og gå i takt. Dagens program er altså tilrettelagt, så de fremmødte får et fuldt indblik i, hvordan det er at være garder.
Dagen igennem vil der også blive vist film og billeder fra forskellige arrangementer og højdepunkter i Danehofgarden. Danehofgardens instruktører, bestyrelse samt gardere vil være til rådighed under hele arrangementet og vil derfor kunne svare på eventuelle spørgsmål samt fortælle om gardens hverdag.
I løbet af dagen giver Danehofgarden frokost, og sidst på dagen vil der være udlevering af diplomer til alle fremmødte.
Garder for en dag foregår søndag d. 10. marts fra 10.30-15.00 i Garderhuset, Provt Hjortsvej 9B.
Arrangementet er gratis, man skal blot tilmelde sig på tlf. 61 12 93 10 eller på sanne@danehofgarden.dk .
På billedet ses Danehofgardens forskole. Så snart man er meldt ind i Danehofgarden, starter man i forskolen hos Michael Thrane. Udover at lære en masse om musikkens grundelementer, får man også lynhurtigt venner i garden, som man spiller sammen med i forskolen.
Meld dig til Garder for en dag på sanne@danehofgarden.dk .
Skriv et svar