[youtube id=”8QHX8XH9F9A” align=”center” mode=”normal” autoplay=”no” grow=”no”]
For 14. gang havde unge talentfulde musikere mulighed for at deltage i Øresundsregionens Talentkonkurrence: Øresund Solist. Denne gang deltog vores egen fløjtespiller Frida Lunde.
I januar deltog Frida i de indledende runder i Danmark til Øresund Solistkonkurrence, som er en konkurrence for danske og svenske blæsere og strygere i alderen 12 til 20 år.
Mere end 100 var med i første runde, hvor Frida blev udtaget blandt de fire bedste i hendes aldersgruppe, og dermed gik hun videre til semifinalen, som foregik i søndags. Her skulle hun dyste mod syv dygtige solister fra både Danmark og Sverige.
Seminfinalen
En lettere nervøs Frida var den første til at spille til søndagens semifinale, hvor hun havde valgt nummeret Ballade Frank Martin. Hendes præstationen vakte stor begejstring blandt publikum, hvor familien Lunde selvfølgelig var iblandt.
Da alle solister havde optrådt, blev finalisterne offentliggjort, og her var dygtige Frida Lunde iblandt. Hun fik derfor lov til at spille igen til finalen, hvor hun vandt 1000 kr. for finalepladsen. ”Det var fedt! Bare at komme til semifinalen var helt vildt”, fortæller Frida.
Det var en stor oplevelse for Frida, der også fik meget ros blandt dommerne. ”Solofløjtenisten fra Radioens Symfoniorkester, som var en af dommerne, kom bagefter og spurgte mig, om MGK (Musikalsk Grund Kursus, en forskole til konservatoriet) var noget for mig, for hun ville gerne undervise mig der”, siger Frida med stor begejstring.
I Danehofgarden er der stor anerkendelse, når gardisterne opnår resultater som Frida Lunde har gjort det, og hele garden er naturligvis utrolig stolte af Frida og hendes præstation til Øresund Solistkonkurrence.
Skriv et svar