Efter 11 år i Danehofgarden, skulle man tro, at jeg havde oplevet alt, hvad der kunne opleves i gardersammenhæng, men sådan er det ikke. For selvom jeg har deltaget i utallige konkurrencer, arrangementer og udenlandsture, bliver der ved med at dukke nye spændende oplevelser op.
Selvom jeg har det meste på rygraden, må jeg stadig træde ud af min ”comfort zone” en gang imellem. Dette måtte jeg bl.a. i efteråret, da uniformen blev skiftet ud med en karatedragt. Hele garden tog nemlig afsted til København for at deltage i Danmark har Talent, hvor vi optrådte med nummeret ”Kung Fu Fighting”. Normalt ved jeg, hvad der kommer til at ske, men det kunne jeg ikke til Danmark har Talent. Det eneste jeg vidste var, at jeg skulle medvirke i et interview. Jeg vidste også, at vi selvfølgelig skulle stå på scenen foran dommerne og optræde.
Dagen var meget lang og ventetiden endnu længere. Heldigvis var vi hele garden afsted, og bestyrelsen havde sørget for snacks og en masse spil. Normalt forbinder jeg ikke ventetid med noget hyggeligt, men ventetiden sammen med garden er meget speciel, da vi hygger os hele tiden, så tiden går virkelig stærkt. Vi snakker sammen på kryds og tværs af korpsene, hvilket vi ikke har mulighed for i hverdagen, da vi spiller på to forskellige dage. Derfor er det virkelig hyggeligt, når vi alle er sammen.
Lige inden vi skulle ind på scenen, kunne jeg fornemme, at folk var begyndt at blive nervøse. Nogle spillede nummeret igennem en sidste gang, mens andre øvede trinnene. Der blev sendt smil rundt, og vi tænkte alle sammen: ”det her skal nok gå”. Vores optræden gik suverænt, dommerne var utrolig overrasket og meget glade, så selvfølgelig fik vi 4 x ja.
Kort efter vores tur til København skulle nogle af os afsted igen til endnu en speciel oplevelse. Denne gang var det ikke Danmark har Talent, vi skulle medvirke i, men derimod en film. I starten tænkte jeg, at det var underligt med en film, for jeg er ikke nogen skuespiller, og det er de andre fra garden heller ikke, så det var noget helt nyt for os alle sammen. Vi skulle medvirke i filmen Dan Dream, og det var noget af en oplevelse. Vi blev instrueret i, hvad vi skulle gøre, og hvornår vi skulle spille. Selvom vi er vant til at få kommandoer af vores major, så var det ikke helt det samme, når det er en anden, der giver kommandoer. Jeg gik rundt og var spændt hele dagen, for jeg var bange for, at det var min skyld, hvis vi skulle tage en optagelse om. Heldigvis var de andre der også, og de var lige så spændte som jeg. Vi fandt ud af, at scenerne blev filmet flere gange, hvilket betød, at vi måtte levere vores bedste hver gang. Godt jeg havde de andre med mig, for ellers var dagen hurtig blevet lang og kedelig. Da filmen havde gallapremiere, var vi i København igen. Vi skulle spille ude foran den røde løber. Selvom det var utrolig koldt, var vores humør højt!
Ligesom det har været, siden jeg var 10 år og startede i garden, er der altid et eventyr ventende forude. Nu her 11 år senere ser jeg tilbage på alt det, jeg har oplevet med et smil på læben. Smilet bliver kun større, når jeg tænker på alt det, jeg stadig mangler at opleve med Danehofgarden.
Skriv et svar